Historie - Horsens Motorbåd Klub

Gå til indhold

Hoved menu:

Historie

Nyt fra klubben > Om HMK
Lidt af HMK's Historie fra starten i 1937 til i dag.

Hvis du er interesseret i at læse flere sjove historier om livet i HMK i “gamle dage" , så spørg efter nogle af de gamle Skipper Nyt, hvor i vi flere gange har bragt gode historier

I efteråret 1933 blev den nye fiskerihavn indviet samtidig med den ny lystbådehavn. Det er den lystbådehavn der vender ind mod den nuværende fiskerihavn, stykket nordøst for Sejlklubben var ikke med dengang. Havnen bestod af en vinkel bro, der øst og syd var beskyttet med en mole (faskiner) og her indenfor lå fiskernes drivkvaser langs broen, idet der dengang ikke var slået pæle. bestyrelses møde d. 22. januar 1938 at sagen ikke mere eksisterede.
Da denne bro/ havn så bliver ledig begynder forskellige bådejer, de antages for at komme fra "flasken", sundet o.s.v. at lægge deres både her, og det var overvejende mindre halvdækspramme og joller, der blev anvendt til kombineret fiskeri på fjorden og lystsejlads.
I årerne 1934-35-36 er der så blevet en nogenlunde fast bestand af både, antageligt 14-16 stykker, og ejerne af disse tager initiativet til stiftelse af en bådeklub med fælles interesser.
Disse mennesker aftaler at der afholdes møde for interesserede bådejere d.28. december 1936 på Toldbod Vinhus. Her vedtages det at starte klubben.
Til udarbejdelse af love valgtes et udvalg på 5 mand. Som Formand valgtes H. Pedersen, og som sekretær J. Laursen. Udvalget vedtog så at holde møde d.4. januar 1937 for at udarbejde lovene. På dette møde diskuterede man så forskellige udkast af lovforslag, og vedtog at afholde stiftende generalforsamling fredag d. 8. januar 1937 på Toldbod Vinhus med følgende dagsorden:
1. Formandens beretning
2. Lovene
3. Valg af 5 bestyrelses medlemmer
4. Valg af revisorer
5. Eventuelt
På generalforsamlingen bød formanden velkommen og aflagde beretning om udvalgets arbejde. Lovene vedtages med små ændringer og klubbens navn blev " HORSENS BÅDEKLUB "
Til bestyrelsen valgtes følgende:
H. Pedersen, Slotgade 7, ( Formand )
C. Pedersen, ( Kasserer)
J. Laursen, Tjørnevej 19, ( Sekretær )
E. Eriksen, Havnen 1, ( Næstformand)
Gjørup, Fjordsgade 38, ( Tilsynsførende)
Rudolf Hansen, ( Suppleant)
Til revisorer valgtes Karl Hansen og E. Olsen, og med sølvsmed Jacobsen som suppleant.
DETTE VAR KLUBBENS FØRSTE BESTYRELSE.
Den 30. april 1937 var der så generalforsamling igen. På denne generalforsamling omtalte formanden at han havde nogle forhandlinger i gang omkring et slæbested, med havneudvalget, og som han havde fået lovning på.
Herfra refereres også at klubben rådede over 24 pæle til 28 både hvilket var for lidt. Kassereren oplæste at regnskabet, der udviste en indtægt på 87 kr. og en udgift på 17,85 kr. en bankbog på 45 kr. og en kassebeholdning på 24,15 kr. Man vedtog også at kontingentet skulle betales kvartalsvis, og at indskuddet fra 1. juni 1937 skulle være 2 kr. Kontingentets størrelse er desværre ukendt.
Man diskuterede også køb af et klubskib, og man nedsatte et udvalg til at kigge på sagen. Endvidere nedsatte man et festudvalg, og et forslag om en tur pinsemorgen til Boller for klubbens medlemmer blev nedstemt. Det blev bestemt at fremskaffe en stander til klubben, om mulig inden pinse.
Ved en ekstra ordinær generalforsamling d. 13. maj 1937 var købet af klubskibet på dagsorden. Næstformanden var afgået ved døden og man mindes ham. Man valgte så Sander Rasmussen til næstformand.
Formanden fremlage hvad udvalget havde opnået angående købet af klubskibet som bar navnet " Kristine Marie " og prisen var 500 kr.
Der var en meget diskussion omkring købet, nogle mente det var for dyrt, men formanden anbefalede købet. I stedet for at skulle låne til købet var der nogle der mente at alle kunne betale 10 kr. så var man fri for at låne. Der blev skriftlig afstemning, afgivet 27 stemmer, 18 stemte for købet, og 9 stemte imod. Skibet blev købt. På denne forsamling blev det også vedtaget at klubben første stander skulle være en rød vimpel med 3 hvide streger på.
På en endnu en Ekstra ordinær generalforsamling d. 30. juni 1937 var der en del tumulter.
Formanden var ikke mødt op, så næstformanden åbnede mødet. Der var i klubben blevet en uenighed mellem formanden og kassereren. Man var begyndt at sælge effekter fra klubskibet, og her havde kassereren fundet ud af, at formanden havde modtaget mere for visse ting end han havde opgivet til kassereren. Det er ifølge protokollen sådan at formanden skulle have modtaget 375 kr. for motoren og kun afregnet 350 kr. med kassereren, og han skulle have fået 62,25 kr. for anker og kæde, men kun afregnet 52 kr.
Kassereren havde klare beviser og fremlagde dem for generalforsamlingen. Det har sikkert været en værre sag dengang.
Nå men formanden betragtes derefter som afgået, og man valgte derfor Rudolf Hansen til klubbens nye formand.
Under eventuel fremkom der et forslag om at sælge skibet. 18 stemte for at beholde skibet og 6 stemte for at sælge det igen. Maskinarbejder Bjørn forslog så, at det beløb man havde fået ind fra salg af effekter fra skibet skulle betales ind i banken, hvilket man vedtog.
Nu er dette kapitel af klubbens historie måske en varm kartoffel, og i 1987 (til klubens 50 års jubilæum), valgte man da også at undgå at fortælle dette på grund af måske nulevende efterkommer, men i protokollen kan også læses fra et
Vi mener, at i dag 75 år efter, kan den historie ikke skade nogen, men skal betragtes som den del af klubbens historie der var med i opstarten. Ingen bærer gammelt nag over en 75 år gammel historie, og dette er såmænd heller ikke den eneste skandale klubben har været udsat for.
Den næste generalforsamling d. 14 oktober1937 var salg af klubskibet da også på dagsorden, man havde fået et bud på 150 kr. hvilket da også blev vedtaget. Kassererens løn blev fastsat til 100 kr. om året, men så skulle han også føre tilsyn med klubben, bådene og materiel.
Klubben begyndte allerede fra 1938 at vokse, og til generalforsamling 8. januar 1938 var der 53 aktive, og 4 passive medlemmer. Man havde haft 380 kr. i indtægt, og 325 kr. i udgifter, og en kassebeholdning på 51,76 kr. og en gæld til banken på 225 kr. Samtidig oplyste man at Snaptun havn skulle have 20 kr. i afgift for året 1938.
Klubbens første klubhus blev købt i september 1939 for 150 kr. og det blev gjort i stand med dør skillerum o.s.v. Dette hus hed først "Dreyfus" blev senere til "Høkassen", som først forsvandt i 1983 da klubben fik den nye høkasse.
Noget så nymodens som toilet kom først i slutningen af 60-erne, da damerne ikke brød sig om at komme i klubhuset af mangel på samme. Tørklosettet som blev installeret i den ene ende af klubhuset blev for øvrigt tømt af Christian "Murer" og Henrik " Bødker "
Det fortælles at klubben under krigen fik mange navne af fiskere og andre sejler. "Den Engelske Klub", "Londonklubben", " Royal Air Force " Hvorfor vides ikke helt med sikkerhed, men der fortælles at anonyme modstands folk under krigen var medlem af klubben og hentede våben om natten som de allierede smed ned på fjorden. Dette skulle have forgået i pramme eller joller.
D. 20. oktober 1940 holdt man generalforsamling, som begyndte kl. 9:30, eller som man skrev i protokollen fra bestyrelsesmødet inden generalforsamlingen kl. 9½.
Under eventuel var der nogen diskussion angående hvor nøglen til materiale skuret skulle anbringes. Der var også en del kritik af hvordan man behandlede klubbens grej. Dette problem har vist været et ømt punkt i hele klubbens historie.
Aktiviteterne i krigen år var små. Økonomisk gik det dog godt, og fremad for klubben. Der var et godt sammenhold og kammeratskab i klubben.
Man kan læse udtagelser som " Det må vi vente med til vi igen må sejle " Nej det har helt sikker ikke været nemt i krigens år.
Generalforsamling 24 oktober 1943, fremkommer Johan Hansen med et forslag om en kontingent nedsættelse, med den begrundelse at klubben var gældfri, og udgifterne minimale. Dette blev dog afvist med den begrundelse, at når vi kom til at sejle igen skulle der nok blive brug for pengene til nyanskaffelser m.m.
Ellers var der kun problemer med at medlemmer satte sine cykler i klubhuset, til stort besvær for dem der ville benytte det.
På generalforsamling 16. april 1944 kom købmand Emil Hansen (far til den kendte fra radio og presse Arne "Myggen" Hansen) med en forespørgsel om anskaffelse af en kakkelovn til klubhuset, da mange medlemmer tilbragte aftenen her. Formanden mente ikke at dette var strengt påkrævet. Var der nogen der frøs, kunne de jo bare gå hjem.
Det vedtoges at henlægge kakkelovnssagen til efterårsgeneralforsamlingen for videre behandling.
Ellers skete der som sagt ikke meget i klubben i krigens år, men man fulgte med og havde livlige diskussioner. Man havde et stort kort og nogle kulørte nåle til afmærkning, og på den måde fulgte man slagets gang på fronterne. Sympatien lå selvfølgelig hos de allierede, og som Ludvig Schaumann skriver i jubilæums hæftet 1976, kunne han høre "Kresjan Fyrbøder" brøle " Nu har Montgomery den unde satme fået røven på Rommel " og så triumferende de ved at flytte kulørte nåle vestpå i den nordafrikanske ørken. Heldigvis faldt krigen heldig ud for Danmarks vedkommende.
På generalforsamling 20. juli 1946, åbnede næstformanden mødet, med en undskyldning om det sene tidspunkt, men at det skyldes formanden. Peter Hansen ville ikke have med klubbens administration at gøre mere. På denne generalforsamling var det oppe, at opløse klubben. Heldigvis blev man enige om at den skulle vedblive at bestå. Herluf Petersen blev klubbens femte formand.
Hvorfor denne begivenhed har fundet sted, står der ikke skrevet noget om, men bølgerne har nok gået højt.
Efterhånden var klubben blevet 10 år, og onsdag den 30. april 1947 kl 8:00 blev dagen fejret med pølsegilde i klubhuset. Til dette var der bevilget 100 kr. Derudover blev der bevilget 200 kr. til en skovtur.
I protokollen ligger en lille seddel skrevet af Henrik Bødker hvor han skriver at Han og Lange Finn protesterede over disse bevillinger, så længe der var stor mangel op ophalings grej. De blev lempet ud af klubhuset. Historien skulle være sandt nok!
Generalforsamling D. 15. juni 1953 er noget af en historie i klubbens tid. Formand Peter Madsen var ikke mødt op, men havde lagt en besked om at han ikke ønskede at forsætte, men at blive udmeldt af klubben. Klubbens Næstformand Henry Olesen var heller ikke mødt op, på grund af sygdom og han ønskede heller ikke at forsætte, men også at udmelde sig af klubben. Der var mødt 16 mand til generalforsamling.
De stod nu overfor at skulle vælge en hel ny bestyrelse.
Klubbens nye formand blev Ole Rye.
På et bestyrelses møde 12. november 1953 var næstformanden og pladsmanden ikke mødt op. Formanden gav den begrundelse at det nok var fordi at de to herrer egenrådig havde givet ordre til at lade det nye spil sætte op, skønt den øvrige bestyrelse var imod det. Man synes ikke at det var nødvendig at ofre 100 kr. på smedearbejde.
Hvis man selv havde gjort det havde det kun kostet 25 kr. Nu var man blevet præsenteret for en regning på 138 kr. og dette kunne den øvrige bestyrelse ikke godkende.
Man enedes om at lade det afgøre på en generalforsamling.
På den næste generalforsamling d. 28. november 1953, kom der da også vrøvl ud af det med spillet. Valgt ny næstformand og pladsmand, sådan!!
Derefter bestemte man at tilbyde frabrikken Majlund 100 kr. for arbejdet, i stedet for de 138 kr.
Den største begivenhed fandt sted d. 16. oktober 1959. Klubben skiftede navn fra Horsens Bådeklub til vores nuværende navn, Horsens Motorbåd Klub.
Der havde forinden da været forslag om et klubnavn som Horsens Motorbåd Union, for så kunne man bruge Unionens stander, men det blev som nævnt vores nuværende navn. Så det har klubben nu heddet i 52½ år.
En af de sjove bemærkninger man kan læse fra 1960 i protokollen fra en generalforsamling er:
"Så blev vi også enige om at formanden skulle betragtes som formand, og ikke som en hund"
Det kan der diskuteres meget om, men husk nu på alle sammen, dette bestemte man tilbage i 1960.
Igen d. 19 marts 1961 blev der skrevet historie i klubben. Man fik en ny stander. Der var to forslag til stander. En blå med hvid båd, eller en rød med hvid båd. Den blå stander fik 6 stemmer og den røde 4 stemmer.
Den blå stander blev dog aldrig til noget, efter sigende på grund af stofmangel, og i 1963 var det den røde stander med hvid båd der var klubbens varetegn, og som først blev stiftet ud i 1984 med vores nuværende HMK stander.
En ekstra ordinær generalforsamling d. 11. maj 1966. Her var en del diskussion, og et opgør mellem Hilmar Christensen og formanden Åge Mortensen. Åge Mortensen ønskede ikke at stille op igen, for som han udtalte, så ønskede han ikke at være formand for en børnehave.
Man valgte en ny formand Walter Rasmussen, som fik 15 stemmer ud af 22 mulige.
I Walters formands tid begyndte den hastige udvikling af fritidsfartøjer, og dermed også en udvidelse af vores havnepladser nedenfor klubhuset samt i syd havnen. Klubben fik et motorspil til ophaling af både, en traktor og et nyt klubhus. I det hele taget må Walter siges at have gjort en stor indsats for klubben, og ingen gik forgæves til ham med et problem, uanset art. Walter Rasmussen er selv i dag en kendt person blandt mange af HMKs medlemmer.
I denne periode sørgede Carl og Mille for klubhuset, og at medlemmerne kunne hygge sig i det daglige. Disse to personer er meget omtalte selv i dag hos flere af de gamle medlemmer, og Carl blev da også senere valgt til æresmedlem.
Som sagt har jeg ikke haft tid til at komme længere i nedskrivning af klubbens historie, men jeg håber da at jeg engang vil kunne finde tid til at gøre fortælingen færdig.
Michael Ødorf



 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu